Hvordan du undgår – og i værste fald håndterer fejltankning af brændstof

Vikingbil med Øresundsbroen i baggrunden.

Alle kan komme til at fylde forkert brændstof på bilen. Tankerne er et andet sted, og måske kommer du af gammel vane til at fylde forkert brændstof på enten en ny – eller lånt bil. Og før du ved af det, står du med en fejltanket bil foran dig.

Et tip til at undgå fejltankning

Der er nogle ganske få ting, du kan gøre, hvis du vil være helt sikker på at undgå fejltankning. Det bedste tip er at have tankerne på rette sted – og altid dobbelttjekke inden du begynder at tanke. Hvis du står ved benzinpumpen og er usikker på, hvilket brændstof du skal fylde på, kan du tjekke benzindækslet. Her vil det i alle nyere biler stå, hvilket brændstof bilen anvender.

Hvis der ikke står noget, og du stadig er i tvivl, kan du se hvilket brændstof bilen anvender ved at indtaste bilens reg.nr. på nummerplade.net (se under Tekniske Info/Motor). Gæt ikke – eller følg din mavefornemmelse. Det kan koste dig dyrt, hvis du vælger forkert.

Uheldet er ude – og hvad gør du så?

Viking hjælper en person, der har fyldt forkert brændstof på.

Ved fejltankning er det meget vigtigt, og i mange tilfælde helt afgørende, at du IKKE starter bilen. Så kan Viking Assistance nemlig klare problemet for dig ved at tømme bilens benzintank. For har du ikke startet bilen er brændstoffet heller ikke blevet ført rundt i bilens motor – og dermed kan du undgå betydelige skader.

Har du derimod nået at køre et stykke vej, kan det koste dyrt. Stop bilen og motoren så snart du opdager fejlen og ring til os med det samme. I nogle tilfælde, hvis der stadig var en vis mængde af det ‘gamle’ brændstof tilbage i tanken, kan du være så heldig, at det fejlfyldte brændstof endnu ikke er nået at blive ført ind i motoren. I værste fald må bilens motor gennemgå omfattende reparationer eller måske helt udskiftes. Udgifterne til dette kan variere afhængigt af skadernes omfang, men kan ved betydelige skader i værste fald beløbe sig til omkring 100.000 kr.

Er uheldet ude er vi altid klar til at hjælpe dig.

Kontakt os på 80 600 600 – hele døgnet. Uanset hvor i landet du befinder dig.

Opdateret 3. oktober 2023

Del din oplevelse på Trustpilot

Vi sætter stor pris på alle tilbagemeldinger