Nødsituationer – udstyr, det er nyttigt altid at have i bilen

 Billys om natten.

Hvor godt forberedt er du i tilfælde af en nødsituation, når du er ude og køre, eller har et uheld med din bil? Noget udstyr er påkrævet, at man altid skal have i bilen, mens andre ting kan være nyttige at have med – for at være godt forberedt i forskellige situationer.

Advarselstrekanten er påkrævet udstyr.

Det er påkrævet, at man har en advarselstrekant i bilen. I tilfælde af trafikulykker eller andre nødsituationer, hvor bilen står til gene for andre trafikanter, så farlige situationer kan opstå, er det vigtigt at kunne advare andre trafikanter om, at de skal være ekstra opmærksomme og sænke farten. Advarselstrekanten kan du blot have liggende i dit bagagerum.

Nyttigt udstyr du bør have med i bilen

Selv om det kun er advarselstrekanten, som det er påkrævet altid at have med sig i bilen, er der stadig meget andet udstyr, som det både er klogt og vigtigt at have med sig på køreturen.

Tilgængeligt udstyr hele året.

Ved motorstop, enten for dig selv eller andre bilister, er det nyttigt at have startkabler, startbooster, reservedunk og slæbetov i bilen. For at være forberedt ved en punktering, er det nyttigt at have reservedæk, donkraft og/eller et nødlapnings-kit med. Derudover er sikkerhedsvest, sprinklervæske, førstehjælpstaske, mobillader, solbriller, vådservietter og lommelygte ligeledes nyttigt at have med.

For dig som kører meget i lange tunneller er det fint også at være forberedt, hvis der skulle opstå brand i tunnellen. En gasmaske beskytter mod kulilte og giftige gasser som dannes ved brand, og kan i værste tilfælde betyde forskellen mellem liv og død. Dette er derfor udstyr, det kan være klogt at have med sig i bilen.

Udstyr i vinterhalvåret

Sammen med udstyret nævnt ovenfor, er der også andet udstyr, som det kan være vigtigt at have med i bilen, men som kun er nødvendigt at have med sig i vinterhalvåret.

I tilfælde af megen nedbør om vinteren, kan sne og is hurtigt give sigtbarhedsproblemer. Derfor er det tilrådeligt altid at have isskraber og kost i bilen. Benyt låsolie, så du undgår en frossen lås, mens en skovl kan hjælpe, hvis du er uheldig og sidder fast i sneen.

Hvis du får motorstop, falder temperaturen hurtigt i bilen, hvis der er minusgrader udenfor. At have et ekstra sæt varmt tøj, vanter, hovedbeklædningog et tæppe kan derfor være meget vigtigt for at kunne holde varmen, mens du venter på vejhjælp.

Viking har altid det nødvendige udstyr med.

Vores servicevogne er godt udstyret til at kunne hjælpe dig hurtigt videre. Hvis du har problemer med bilen og mangler det nødvendige udstyr til at komme videre på egen hånd, kan du kontakte os på telefon 80 600 600. Vi kommer så hurtigt som muligt – og hjælper dig videre på vejen.

Opdateret 3. oktober 2023

Del din oplevelse på Trustpilot

Vi sætter stor pris på alle tilbagemeldinger