Kan bilbatteriet eksplodere?

Ja. Batterierne udvikler en eksplosiv gas, særligt ved opladning, og der er derfor en risiko for eksplosion. Der sker altid en vis gasudvikling i batteriet, når vand spaltes til brintgas og syregas.

Blandingen af disse gasarter kaldes knaldgas og er meget eksplosiv inden for et bredt koncentrationsområde. Idet brintgas er lettere end luften, er det vigtigt at undgå, at batteriet installeres på steder, hvor der kan opstå gaslommer, fordi der kan dannes eksplosive koncentrationer af gas i dem.

En lille gnist er nok til at antænde gasblandingen og kan medføre en kraftig eksplosion. Det er derfor yderst vigtigt at udvise forsigtighed ved håndteringen af batterier og overholde gældende sikkerhedsanvisninger. Se advarslerne på batterierne.

Gasudviklingen er størst i forbindelse med opladning, men der udvikles også gas ved afladning og når batterierne opbevares. Husk, at selv rekombinations-batterier kan frigive en vis mængde gas, og derfor skal man være forsigtig også ved håndtering af sådanne batterier.

Relaterede FAQs

Del din oplevelse på Trustpilot

Vi sætter stor pris på alle tilbagemeldinger